
TransportRådgiverne bidrager til udfærdigelse af EU-udbud for at sikre leveringen af værnemidler
Da coronakrisen rullede ind over Danmark, fik Staten hurtigt brug for at skaffe flere værnemidler, end der kunne hentes på landets lagre. Men hvordan opnår man leveringssikkerhed, når flyene holder stille, grænserne er lukkede og værnemidler med ét er en international handelsvare, der bydes på?
Den opgave blev TransportRådgiverne udvalgt til at løse i samarbejde med Rigspolitiet som på vegne af Den Nationale Operative Stab, National Samfunds Robusthed skal sikre hjemtransporten af værnemidler mv. Som teamets eneste transportfaglige rådgiver har vi derfor arbejdet på højtryk for at bistå med udarbejdelsen af et omfattende EU hasteudbud. Det kommer til at sikre Staten en leveringssikkerhed af personlige værnemidler fra Fjernøsten og dermed opbygning af omfattende lagre i Danmark med øget tryghed til følge. Det er vi meget stolte af, både fagligt og menneskeligt. Erfaringerne fra opgaven vil vi gerne dele her.
Når Staten ringer, rydder man kalenderen
Om formiddagen blev vi indkaldt til møde hos Rigspolitiet, hvor opgaven blev præsenteret med en afleveringsfrist en uge senere. Egentlig havde vi kalenderen fuld af andre transportlogistiske opgaver, men vi kunne alle sammen mærke alvoren: Selvfølgelig skulle vi vise samfundssind, og at bidrage med vores internationale transporterfaring – et område, Rigspolitiet ikke selv har erfaring med – var den mest nyttige og effektive måde at gøre det på. Derfor gik vi allerede i gang næste morgen og arbejdede non-stop. Vores øvrige kunder havde stor forståelse for situationen, stor tak for det.
”Vi ryddede kalenderen på et øjeblik og med fuld opbakning fra alle. Det gør mig stolt.” Peter Berg, direktør, TransportRådgiverne.
Vidtrækkende kompetencer virker
TransportRådgiverne har stor transportfaglig ekspertise, dyb markedsindsigt og er blandt dem, der sender flest udbud i Danmark årligt. Det har uden tvivl haft betydning for, at valget faldt på os og for, at vi blev rådgiver på hasteudbuddet. Men i vores eget transportrådgiver-hold, som bestod af Peter Berg, Jens Brumsberg og Mette Halse, er vi enige om, at disse kompetencer også spillede en stor rolle undervejs:
• Dybdegående erfaring med sø- og luftfragt
• Evnen til at kombinere reglerne for offentligt udbud og transportbranchen
• Fleksibilitet i forhold til samarbejdspartnere og arbejdsrammer
• Global markedsindsigt ang. transportveje og transportører
• Lederskab og modet til at tage det
Jens Brumsbjerg, Salgsdirektør i TransportRådgiverne tilføjer:
Undervejs i samarbejdet blev vi rost for vores evne til at tage lederskab i denne usædvanlige og pressede situation. Det gør mig stolt.”
Det er ikke nok at stille krav – det skal fungere
En del af vores opgave var at bidrage til den transportfaglige kravspecifikation. Det kræver et ekstremt kendskab til markedet i en situation, hvor verden er lukket ned og sikkerhed har et altoverskyggende fokus. Med det afsæt lykkedes det os at stille krav på en måde, der også fungerer i den virkelighed, som vi befinder os lige nu og et godt stykke frem i tiden. Man skal huske, at opgaven jo netop handlede om at sikre Statens leveringssikkerhed – udbuddet er kun en succes, når nogen rent faktisk leverer værnemidlerne inden for den givne kravspecifikation. Det kan vi og resten af danskerne snart se frem til, så vi igen kan være trygge ved, at lagrene er fulde af værnemidler.
Mette Halse, Analytiker:
De stolede på, at vi ved, hvad vi taler om, og samarbejdet kom til at fungere på ingen tid. Det gør mig stolt .
At være en del af denne opgave og løfte den sammen med Rigspolitiet, har gjort os fagligt og samfundsmæssigt stolte på en måde, vi ikke glemmer. Tak for tilliden.
PS: Vi nåede i øvrigt afleveringsfristen for hasteudbuddet syv dage senere. Normalt tager så omfattende udbud optil et halvt år at lave.